På Politiken har jeg skrevet baggrundsartikler, cases og korte, fængende nyheder til avisens erhvervs- og indlandssider samt til netavisen politiken.dk. Jeg var i 2009 i praktik som journalist på avisen. Emnerne har især været arbejdsliv, uddannelse, socialpolitik, men jeg har også skrevet om kultur og sport.
(Artiklerne nedenfor har alle været bragt på politiken.dk. Dertil kommer en lang række artikler, som kun er publiceret i avisen. Dem kan du kun finde via artikeldatabasen Infomedia. Jeg har dog indsat et udvalg nederst på siden)
Nedenfor er et udvalg af mine artikler. Klikker du på overskriften, kommer du videre til artiklen.
(Artiklerne nedenfor har alle været bragt på politiken.dk. Dertil kommer en lang række artikler, som kun er publiceret i avisen. Dem kan du kun finde via artikeldatabasen Infomedia. Jeg har dog indsat et udvalg nederst på siden)
Sammen med Hans Drachmann har jeg skrevet en lang række artikler om det magtfulde Retslægerådet, der har stor betydning for, om ulykkesramte og arbejdsskadede får erstatning: Vi afslører, at en lang række borgere ikke har fået erstatning, fordi jurister og læger har misforstået hinanden. Læs fx:
Magtmisbrug i Københavns Kommune:
Misbrug af udenlandsk arbejdskraft i det offentlige og privat:
Arbejdsmiljø:
Sundhed:
Overvågning og terrorlove:
Klima og miljø:
Uddannelse:
Sport:
Live-reportage fra Champions League-finalen i Rom:
Og X Factor!
Enhedslisten og de radikale slås om X Factor-Sidsel
Unge og gamle på samme hold
Regeringen belønner privatisering
Private jobcentre koster kassen
Blev mobbet ud af arbejdspladsen
Minister: Reglerne virker
»Tid koster penge«
Illegale arbejdere koster dig dyrt
Grov kønsdiskrimination
Fakta: BARSELSORLOV
Her kan du læse en række artikler bragt i Politiken.
Politiken | 15.08.2009 | 1. sektion | Side 10 |
Minister manipulerer ledighedstal
Beskæftigelsesministeren indrømmer, at hun har overdrevet antallet af ledige, som kommer i job igen efter tre måneder. Eksperter og opposition kritiserer vildledning og talfusk.
Af JENS PETER HOUE
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har i Politiken og andre medier påstået, at to ud af tre nye ledige kommer i arbejde igen efter tre måneder.
Men det passer ikke. Under halvdelen er i job igen efter tre måneder, viser en detaljeret analyse af ledighedstallene, som 3F har foretaget, og som Politiken har gennemgået.
I et svar til Politiken indrømmer ministeren, at hun ikke har ret: »Jeg er ked af, at jeg har udtrykt mig unøjagtigt«, skriver Inger Støjberg. Ministerens fejlagtige oplysninger fordrejer den meget aktuelle debat om, hvordan vi får ledige i arbejde igen, siger eksperter.
»Det er misinformation fra ministerens side. Hele diskussionen om ledige bliver ført på et forkert grundlag, og det er et problem ud fra et samfundsmæssigt og demokratisk synspunkt«, siger Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
»Beskæftigelsesministeren burde være den øverste fagkundskab på området, for hun sidder inde med data fra embedsværket, som skal informere befolkningen og offentligheden ordentligt. Derfor er det misinformation, når ministeren kommer med forkerte ledighedstal. Ledige bliver jo også stillet i et dårligt lys, når man påstår, at de selv finder arbejde igen efter kort tid«, siger Flemming Ibsen.
Ekspert i offentlig forvaltning og professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, kender til mange eksempler, hvor ministre eller embedsmænd strammer tal og rapporter, så de passer til ministerens »politik og synspunkter«. »Når ministeren så bliver taget i at begå fejl, kan ministeren jo bare sige: Det er jeg ked; jeg har lavet en fejl. Men hvis en minister gør sådan noget for mange gange, slider det på troværdigheden«, understreger Jørgen Grønnegård Christensen.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører mener, at ministeren opfører sig arrogant over for de mange ledige.
»Jeg er rystet over, at regeringen kommer så let igen, hver gang de kommer med forkerte oplysninger. Det er utroligt nonchalant og uforskammet over for de ledige, at ministeren påstår, at de bare kommer i arbejde igen«, siger Torben Hansen.
3F: Minister lyver
»Hvordan skal Inger Støjberg kunne hjælpe de ledige, når hun ikke selv har styr på sit område? De her tal har jo meget stor betydning for, hvordan vi undgår, at folk bliver langtidsledige. Men det virker ikke til at bekymre regeringen, der ikke har rørt en finger for at skabe nye arbejdspladser, men i stedet har postet penge i bankerne via to bankpakker«, siger arbejdsmarkedsordfører fra Enhedslisten, Line Barfod.
I fagforbundet 3F, der har mange af de ledige, er man vred på ministeren.
»Tallene dokumenterer, at det er lodret løgn, når beskæftigelsesministeren hævder, at to tredjedele af de ledige hurtigt kommer i arbejde igen«, siger formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen.
»I nogle kommuner er det utroligt svært for de ledige at finde et nyt arbejde på grund af krisen. Jeg synes, at det er dybt bekymrende for disse mennesker, at regeringens eneste svar er, at de må vente og se tiden an. Det kan da for alvor få folk til at miste håbet«, siger Poul Erik Skov Christensen.
Ministerens beklagelse kommer, efter at Politiken har fremlagt ledighedstal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
»Jeg er ked af, at jeg har udtrykt mig unøjagtigt. Som det fremgår af svaret til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg den 15. juli, har ca. 60 procent af de 12.000 personer, der kom på dagpenge i uge 2 i 2009, i kortere eller længere perioder været selvforsørgende i tidsrummet fra uge 2 2009 til ultimo marts 2009. Men man kan ikke nødvendigvis konkludere, at de er kommet i arbejde. Det ændrer dog ikke ved, at det danske arbejdsmarked stadig er fleksibelt, og at der stadig er jobåbninger på trods af krisen«, skriver beskæftigelsesministeren i en e-mail.
»Det er katastrofalt, at en minister har så lidt føling med den barske virkelighed, men det er kendetegnende for det skønmaleri, regeringen tegner af situationen på arbejdsmarkedet. Regeringen prioriterer ikke området, og det viser, at vi har en minister, der er blind og døv. Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt det skyldes talfusk eller uvidenhed hos ministeren«, siger SF's arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge.
Dansk Folkeparti tilfreds
Hos Dansk Folkeparti er man glad for, at ministeren indrømmer, at hun kom med forkerte oplysninger.
»Regeringen har en interesse i at sige, der er en masse jobmuligheder, og oppositionen har den modsatte interesse. Men selvfølgelig skal ministeren passe på og sørge for at fremlægge rigtige oplysninger.
Men nu har ministeren erkendt, at hun har overfortolket tallene. Det var jo straks værre, hvis ministeren ikke erkendte sine fejl. Så var det et problem«, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.
jens.peter@pol.dk
Fakta: VILDLEDNING
I et debatindlæg i Politiken 17. juni skriver beskæftigelsesminister Inger Støjberg: »To ud af tre kommer hurtigt i job igen.
De seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at ud af knap 12.000 personer, der kom på dagpenge - forsikrede, i første uge af 2009, havde to ud af tre fået job igen, da vi nåede slutningen af marts«. I en tale for nyuddannede i Hobro, omtalt i regionalaviser, påstår ministeren præcis det samme. Men det passer ikke.
51,4 procent er stadig ledige efter tre måneder, viser en gennemgang af tallene.
Det erkender ministeren nu over for Politiken.
Politiken | 14.01.2010 | 1. sektion | Forsiden |
Danske Spil i million-aftale med blakket pokerfirma
Det statsejede Danske Spil har indgået en millionaftale med pokergiganten PartyGaming, der har betalt over 1,5 mia. kr. i bøde for lovbrud i USA.
Af JENS PETER HOUE
Med udsigten til at tjene et trecifret millionbeløb har det statsejede spillemonopol Danske Spil indgået en aftale med et af internettets største spilfirmaer, PartyGaming, der i flere år har overtrådt amerikansk spillovgivning.
Det undrer skatteekspert og professor Søren Friis Hansen fra Syddansk Universitet.
»EU-domstolen har fastslået, at et spillemonopol er lovligt, hvis dets reelle formål er at bekæmpe kriminalitet og ludomani -afhængighed af spil. Derfor er det jo tankevækkende, at staten og Danske Spil laver en aftale med en virksomhed, der efter det oplyste har erkendt at være involveret i kriminalitet i USA«, siger professoren, der er specialist i EU-ret.
Ejeren af PartyGaming, Anurag Dikshit, blev i 2008 tvunget til at indgå forlig med de amerikanske myndigheder og erklærede sig skyldig. Samtidig gik han med til at betale over 1,5 milliarder kroner for at undgå en kommende retssag, der ville omhandle firmaets ulovlige aktiviteter på det amerikanske spillemarked. Ligesom Danmark har USA strenge regler for, hvem der må tjene penge på spil.
Imange år har Danske Spil været dominerende, men fra 2011 vil det danske spilmarked formentlig blive delvist liberaliseret.
Det er derfor Danske Spil laver den nye aftale med PartyGaming for at stå bedre i kampen om det lukrative spilmarked på internettet, forklarer administrerende direktør H. C. Madsen.
Han forventer, at regeringens lovforslag om en liberalisering af spilleloven vedtages til marts. H. C. Madsen regner med en stor millionfortjeneste, men han vil ikke fortælle, hvad PartyGamings skal have for, at stille deres poker -netsider til rådighed. Han afviser samtidig, at det er problematisk, at Danske Spil nu vil samarbejde med PartyGaming.
»Alle spilleselskaberne overtræder loven.
Det kan vi ikke gøre os til dommer over. PartyGaming har erkendt, at de har brudt loven og har betalt en bøde. Det er okay for os«, siger H. C. Madsen.
Aftalen er »bekymrende«, mener skatteordfører for SF, Jesper Petersen: »Det ville klæde dem at lave deres eget pokersite«. Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen, forventer, at Danske Spils »partnere lever op til vores krav«.
Læs også: Politikere frygter udenlandske spil-og pokerfirmaer 1. sektion side 13.
Politiken | 31.01.2010 | Viden | Side 7 | 1140 ord | artikel-id: e1dd8639
Unge bliver pædagoger via specialkursus
Et forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge har succes. Ni ud af ti starter på en uddannelse og ender som lærere, pædagoger eller socialrådgivere.
Af JENS PETER HOUE
Mange unge med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at gennemføre en uddannelse: Sproget driller, kulturen på skolen er mærkelig, og opgaverne er svære.
Men det lader til, at der findes en løsning på problemet: FIF - Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge tager kun et år og har succes, viser nye tal fra Professionshøjskolen UCC.
Efter at have bestået FIF fortsætter de unge direkte på enten lærer-, pædagogeller socialrådgiveruddannelsen.
Det er blandt andet Pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup, der får stort set alle unge videre. Fra 2000 til 2009 har ni ud af ti gennemført kurset og er begyndt direkte på pædagoguddannelsen.
Ofte er det her, problemerne opstår, og mange dropper ud. Men ikke de unge, der har gennemført FIF. Igen er det ni ud af ti, der også gennemfører uddannelsen, består eksamenerne og bliver færdiguddannet som pædagog.
FIF er ikke et nyt påfund. Det har eksisteret i 25 år, men kurset er blevet forbedret løbende, forklarer uddannelseschef på Pædagoguddannelsen Højvang/Ballerup, Carl-Jørgen Bindslev: »FIF er blevet mere efterspurgt og har en høj gennemførelsesrate.
Vi kombinerer fagkurser med seks ugers praktik. Her har de unge en vejleder, der hjælper og vurderer den studerende. De unge får simpelthen bedre forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Deres danske sprog styrkes, og de får en kulturel og vidensmæssig styrke, der hjælper dem videre«. Ayten Ulas er glad for, at hun blev sluset ind på pædagoguddannelsen via et ' begyndelsesår' på FIF. Hun har tyrkiske forældre, der kom hertil i slutningen af 1960' erne. Dengang var hun fire år, så sproget er ikke noget problem for hende.
»Men FIF gav mig indblik i, hvad pædagogfaget er for noget. Jeg blev ikke bare kastet ud i det hele. Jeg havde læst hf, men FIF gjorde mig også klar til de praktiske udfordringer via den korte praktik«, forklarer Ayten Ulas. Hun er vokset op på Østebro i København og begyndte på FIF i 1991. Derefter foresatte hun direkte på seminariet, og her fik hun gavn af FIF: »Jeg vidste, hvad der ventede mig. Det var en kæmpe fordel«. De FIF-studerende får undervisning i dansk, pædagogik, gymnastik, lege, danse, idræt, kultur og samfund. Desuden har de en seks ugers praktikperiode samt to tværfaglige, kreative perioder med teater, musik, ord og billeder.
Ayten Ulas har i en årrække arbejdet i børnehave og fritidshjem med kulturblandede børnegrupper. Hun har taget efteruddannelse og fungerer nu som praktikvejleder for FIF-studerende: »Mange kender slet ikke til de danske institutioner og den mere frie pædagogiske kultur. De forstår ikke vores pædagogiske traditioner, da mange af dem er vokset op i mere traditionelle miljøer«. Ayten Ulas arbejder på den integrerede institution ' Den Grønne Giraf' på Nørrebro i København.
Det er både vuggestue, børnehave og fritidshjem.
Her har hun de sidste par år haft 12 FIFpraktikanter forbi: »De er overraskede over vores demokratiske dannelsesproces i forhold til medbestemmelse. Mange siger: »Nej, er det rigtigt? Får børnene selv lov at bestemme, hvad de skal lave?«. De er virkeligt positivt overraskede«. De unge prøver at skifte ble på små børn, give mad og lege med de store børn i fritidshjemmet. Så er det ud i sneen og så ind i musikrummet, forklarer Ayten Ulas Når praktikperioden er slut, laver Ayten Ulas en lille miniprøve, hvor hun ser på deres evner, og om de kan håndtere børnene: »Det er kun en gang, jeg har haft en, der ikke passede ind«.
Unge og gamle på samme hold
FIF er blevet mere og mere efterspurgt, og sidste år blev der for første gang oprettet venteliste. Det er både unge andengenerationsindvandrere og ældre flygtninge, som ønsker at blive pædagog, forklarer studievejleder på Højvang/Ballerup, Carsten Schou.
»Vi rammer virkelig noget her, og vi kan se, at det nytter, for der bliver ved med at være personer, der har behov for det her kursus. Før i tiden havde vi kun et hold om året, men nu er der behov for at opstarte to«. For at starte på FIF skal man have en studentereksamen fra hjemlandet eller 10.
klasse og et hf-fag fra Danmark.
»En del FIF-studerende har ikke en hf eller studentereksamen, men har for eksempel en anden uddannelse fra hjemlandet.
De har en særlig motivation for at gennemføre kurset, for de kan se endemålet.
De gør en ekstra indsats for at gennemføre uddannelsen, og de kæmper for det. Mange unge dropper jo ud eller kommer lidt løst igennem gymnasiet, fordi der ikke er et klart endemål«, siger Carsten Schou.
Olena Rasmussen fra Ukraine flyttede til Danmark i 2005. Hun begyndte september sidste år på pædagoguddannelsen efter et års forberedelse på FIF: »Jeg er 34 år, og det er nogle år siden, jeg gik i skole, men kurset gjorde mig klar til at komme tilbage til skolebænken. At studere, læse skrive og alt sådan noget«, forklarer Olena Rasmussen.
Hendes danske sprog er samtidig blevet forbedret: »Det hjælper mig meget, nu jeg er på den rigtige pædagoguddannelse.
Havde jeg ikke gået på FIF, var det blevet ekstra hårdt«. »For et år siden ville jeg gerne arbejde med små børn, men efter at have haft nogle pædagogiske fag har jeg fundet ud af, at der er mange retninger inden for pædagogik, og jeg interesserer mig mere og mere for specialpædagogik«. »Det var rart at kunne prøve de forskellige ting lidt af. Værkstedsfag og natur og teknik er lige mig. Vi er ude i naturen og laver spændende projekter. Jeg maler, klipper, klistrer og snitter«. Jilla Sarfaraz er af iransk oprindelse og flygtede hertil i 1985 og startede på FIF i 1986. Hun tog pædagoguddannelsen og blev færdiguddannet i 1990: »Vi fandt ud, hvordan uddannelsessystemet fungerede, og vi blev introduceret til de forskellige fag. Det var en blid, men spændende overgang til den almindelige pædagoguddannelse«, siger Jilla Sarfaraz.
Hun er i dag 48 år og er en erfaren børnehaveklasseleder i Greve Kommune.
Samtidig er hun i gang med en kandidatuddannelse i generel pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ( DPU). Efter at Jilla Sarfaraz blev uddannet til pædagog, underviste hun ni år på FIF fra 1991 til 2000: »Jeg stod for modersmålsundervisning, og samtidig underviste jeg på den almindelig pædagoguddannelse.
Her ville danske studerende gerne lære om tværkulturel pædagogik.
Dengang var der stor usikkerhed om, hvordan man skal håndtere tosprogede børn«. »De unge brækker ikke nakken, når de starter på uddannelsen. FIF giver en tryg start. Man får styr på, hvad det vil sige at tage en regulær uddannelse«, fastslår Jilla Sarfaraz.
Fakta: FAKTA FIF-KURSET
Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge ( FIF) tager et år og kombinerer kurser med praktik.
Derefter starter man direkte på enten lærer-, pædagog-eller socialrådgiveruddannelsen.
Oprettet i 1985, fordi der var ungdomsarbejdsløshed og stor efterspørgsel efter pædagoger med flerkulturel baggrund.
Adgangskrav: 1) Studentereksamen fra hjemlandet samt dansk sprog. 2) Bestået 10. klasses prøve samt et hf-fag.
Politiken | 28.01.2010 | 1. sektion | Side 11 | 618 ord | artikel-id: e1dc7021
Private jobcentre får fyresedlen
Der er kaos i landets to eneste private jobcentre. Køge Kommune har fyret det private firma og risikerer nu at tabe op mod 50 millioner kroner.
Af JENS PETER HOUE
Danmarks to første og eneste privatiserede jobcentre har så dårlige resultater med at få ledige i job, at det ene firma har fået sparket, og det andet skal betale millioner retur til kommunen.
I Gribskov Kommune har firmaet Ramsdal A/S det fulde ansvar for alle arbejdsløse, men firmaet har præsteret så ringe, at det nu skal betale en bod 3,8 millioner kroner.
I Køge har det hollandske firma Agens siden 2008 stået for jobindsatsen for halvdelen af de arbejdsløse. Men resultaterne har ikke været gode nok, og derfor besluttede Køge Kommune i går at fyre Agens.
»Vi kan ikke længere forsvare at fortsætte som nu over for de 1.700 ledige borgere, der hører under Agens. Siden projektets start i april 2008 har Agens ikke levet op til vores forventninger, og det er gået ned ad bakke for vores samlede arbejdsmarkedsindsats.
Udviklingen har været væsentligt dårligere end på landsplan«, siger Køges borgmester, Marie Stærke ( S).
På baggrund af de dårlige resultater og uenighed om, hvem der skylder millioner til hvem, har et enigt byråd derfor besluttet, at jobindsatsen igen bliver kommunal.
»Vi risikerer nu at betale et tocifret millionbeløb til et privat jobfirma. Det vil koste os meget mere, end hvad vi kunne have sparet ved at bruge et privat firma«, siger Marie Stærke, der ikke vil oplyse flere detaljer, da sagen kan ende i retten.
Kommunen mener, at Agens skal betale et millionbeløb i bod, fordi firmaet ikke har levet op til sine løfter. Men det afviser Agens. Ifølge flere kilder kræver Agens op imod 50 millioner kroner i bonus for sin indsats i 2008 og 2009.
De to fejlslagne privatiseringseksperimenter i Køge og Gribskov kommer på et ubelejligt tidspunkt for regeringen, der netop i denne uge krævede strammere regler: Kommunerne skal tvinges til at sende flere offentlige opgaver i udbud, så private kan komme til. Regeringen og Dansk Folkeparti har i forvejen gjort en stor indsats for at få kommunerne til at privatisere jobindsatsen. Sidste år besluttede VKO at belønne privatiseringsivrige kommuner med en bonus: Hvis lokalpolitikerne sender jobindsatsen videre til private, får kommunen refunderet halvdelen af administrations-og lønudgifterne fra staten.
Kommunernes Landsforening ( KL) mener, at ordningen kun gavner private og derfor skævvrider jobindsatsten: »KL er ikke imod private aktører, men der er ikke nogen dokumentation for, at de er bedre end det offentlige«, siger chefkonsulent Ulrik Petersen, KL.
Regeringen belønner privatisering
»Regeringen frygter, at kommunerne ikke vil privatisere, så derfor kommer den her bonusordning. Den falder jo godt i tråd med regeringens nye udmeldinger om mere udbud og udlicitering af offentlige opgaver«, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet, der er ekspert i jobindsats og beskæftigelsespolitik.
Men det er helt hen i vejret at tale om mere udlicitering og privatisering, mener HK, der organiserer mange af de ansatte i jobcentrene: »Der er krise. Folk fyres på stribe, og de bør få den bedste hjælp. Det får de ikke hos de private firmaer. Det her viser, at regeringens nye planer om øget udbud, udlicitering og ønske om privatisering i kommunerne kan blive et både dyrt og dårligt eksperiment«, siger Christian Grønnemark, der er formand for HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg.
I flere undersøgelser fra Køge Kommune sammenlignes den kommunale jobindsats med den private indsats fra Agens, der kører sideløbende: »Resultaterne viser, at det private firma på en række områder klarer sig dårligere end det offentlige. Nu er der samtidig problemer i Gribskov. Det viser, at den private model ikke fungerer på beskæftigelsesområdet«, siger Christian Grønnemark.
En undersøgelse fra SFI konkluderer, at det har været dobbelt så dyrt og mindre succesfuldt at anvende private aktører frem for offentlige i jobindsatsen.
Politiken | 30.01.2010 | 1. sektion | Side 11 | 446 ord | artikel-id: e1dd41e4
Omstridt jobfirma konkurs
JOBCENTER: Det hollandske jobfirma Agens er gået konkurs. Køge Kommune overtager alle opgaver.
Af JENS PETER HOUE
Tusinder af ledige i Køge Kommune bliver nu ramt af en konkurs i et privat jobfirma.
Torsdag fik kommunen besked om, at det private jobfirma Agens Danmark A/S har indgivet konkursbegæring.
Jobcenter Køge overtog derfor allerede i går morges arbejdet med at finde job eller uddannelse til de 1.700 borgere, som hidtil har haft deres sager liggende hos Agens.
Det private jobfirma har siden 2008 drevet den ene halvdel af Jobcenter Køge, men resultaterne har ikke været gode nok.
»Det er ærgerligt, at vi pludselig skal overtage hele jobcenteret. Men når Agens ikke kan levere resultaterne, så må vi jo selv gøre arbejdet. Folk skal jo tilbage i job igen«, siger Køges borgmester Marie Stærke ( S).
Inden Agens gik konkurs, var firmaet og kommunen røget i totterne på hinanden. Agens har angiveligt krævet 50 millioner kroner i bonus for sit arbejde, mens Køge Kommune på den anden har krævet et millionbeløb tilbage fra det private firma, fordi man er utilfreds med Agens' præstation.
Agens' konkursbegæring bliver behandlet i næste uge.
Her udpeger skifteretten en kurator, der styrer boet og overtager alle beføjelser over Agens Danmark.
Kuratoren skal lukke selskabet ned til gavn for kreditorerne, der har penge til gode, og vurdere, om Agens skal have penge af Køge Kommune, eller om det reelt er kommunen, der har penge til gode.
Køge Kommune har tidligere oplyst, at Agens' moderselskab i Holland i kontrakten har lovet, at de vil holde hånden under det danske datterselskab.
Borgmester Marie Stærke er ærgerlig over situationen.
Hun havde ikke forventet så mange problemer, da man valgte at privatisere halvdelen af jobcenteret: »Det blive en stor opgave for os at overtage det hele så hurtigt. Men det er vigtigt, at ansatte og borgere ikke kommer i klemme. Vi skal overholde svarfrister, så borgerne for eksempel ikke får frataget deres kontanthjælp«, siger borgmesteren.
Køge Kommune har et beredskab klar til at tage sig af de borgere, som nu møder en lukket dør hos Agens: »Men det bliver ingen nem opgave at flytte alle Agens' aktiviteter til Køge Jobcenter med så kort varsel. Det vil uundgåeligt kunne mærkes af borgerne«, siger arbejdsmarkedschef i Køge Kommune Bjarne Andersen.
Alle de borgere, som bliver ramt af konkursen hos Agens, vil i de kommende dage modtage et brev, der fortæller dem, hvordan de skal håndtere situationen efter konkursen.
De ledige skal fremover henvende sig til Jobcenter Køge.
Samtidig vil kommunen og de faglige organisationer afgøre, hvad der skal ske med de tidligere ansatte i Agens.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Agens.
Politiken | 28.01.2010 | 1. sektion | Side 11 | 646 ord | artikel-id: e1dc7023
Køge fortryder privatisering af jobcenter
Private jobcentre er dyre og koster det offentlige millioner, fastslår forsker. I Køge fortryder man bittert og advarer nu andre kommuner.
Af JENS PETER HOUE
Marie Stærke er en bitter kvinde.
Hun er borgmester i Køge Kommune, og hun fortryder, at kommunen i 2008 kastede jobcenteret ud i et nyt privatiseringseksperiment.
De arbejdsløse blev delt i to grupper.
Det private hollandske firma Agens tog den ene halvdel, og kommunens ansatte tog den anden halvdel.
»Vi havde fået stillet en masse i udsigt.
Besparelser og effektiv jobindsats, men det holdt ikke i praksis«, siger Marie Stærke ( S).
»Vi lavede et forsøg for at se, om private kan gøre det bedre. Det kunne de ikke, og nu risikerer vi at betale et stort millionbeløb til et privat firma. Det vil koste os meget mere, end hvad vi måske kunne have sparet ved at bruge et privat firma«. Et enigt byråd har smidt Agens på porten, men det finder det hollandske selskab sig ikke i. Ifølge Politikens oplysninger kræver Agens 50 millioner kroner i bonus for 2008 og 2009. Det vil Marie Stærke ikke bekræfte: »Agens kræver et tocifret millionbeløb fra os. Måske ender det i en retssag, måske et forlig. Det ved vi ikke«. Agens har ikke besvaret Politikens henvendelser, og firmaets telefon og hjemmeside var pludselig lukket i går onsdag.
Da Marie Stærke i denne uge hørte, at regeringen vil tvinge kommunerne til at sende flere offentlige opgaver i udbud, så private kan byde ind og udføre dem, måbede hun: »Vi har meget dårlig erfaring med privatisering.
Jeg føler, jeg har brændt fingrene.
Jeg har ikke lyst til at prøve sådan et privatiseringseksperiment igen. For de private handler det om profit og om at trække penge ud af kommunerne, og det er bestemt ikke noget, jeg har lyst til prøve igen«. Gribskov Kommune har taget skridtet fuldt ud og sendt alle arbejdsløse over i armene på firmaet Ramsdal A/S. Men heller ikke her er det gået som forventet, forklarer den nyvalgte borgmester, Jan Ferdinandsen ( K): »Ramsdal har ikke levet op til kontrakten og skal derfor betale 3,8 millioner kroner i bod til kommunen«.
Gribskov har dog valgt at skåne Ramsdal og trækker i stedet de 3,8 millioner kroner fra det private jobcenters budget for 2010. HK frygter nu, at det vil gå ud over de lediges muligheder for aktivering eller uddannelse.
Borgmester Jan Ferdinandsen kan ikke afvise, at det bliver resultatet: »Men vi havde altså heller ikke gode erfaringer med det kommunale system«, siger han.
Private jobcentre koster kassen
Erfaringerne fra Køge og Gribskov overrasker ikke arbejdsmarkedsekspert Flemming Larsen, Aalborg Universitet. I både ind-og udland viser undersøgelser det samme: Det nytter ikke noget at privatisere jobcentrene. Det koster kassen i udbud, kontrol og manglende resultater.
»De internationale undersøgelser viser, at de private hverken er bedre eller billigere end det offentlige - snarere tværtimod«, forklarer Flemming Larsen. Han er ekspert i beskæftigelsesindsats og har forsket i erfaringerne fra Australien og Holland, hvor man lod private firmaer overtage hele jobindsatsen.
»Omkostningerne er alt for høje i forhold til gevinsterne. Man kan sende afgrænsede opgaver videre til private, men det dur ikke at sende halvdelen eller alle arbejdsløse til private jobfirmaer«. Holland privatiserede hele jobindsatsen, men det har man nu fortrudt: »Nu er halvdelen tilbage på offentlige hænder, og det har kostet mange penge: først med udbud, så omstilling, kontrol, regulering og så tilbage igen til det offentlige, der nu skal bygge helt nye jobcentre op igen«, siger Flemming Larsen.
Politiken | 23.01.2010 | 1. sektion | Side 10 | 851 ord | artikel-id: e1dad8a1
Gravide kvinder og fædre på barsel får sparket under krisen
Der blev fyret næsten dobbelt så mange gravide HK'ere i 2009 end i 2008. Loven bør strammes, mener HK, men det afviser ligestillingsministeren.
Af JENS PETER HOUE
Jeg er gravid. Et lykkeligt budskab, der skaber glæde i de fleste hjem. Derimod bliver nyheden ofte modtaget med et stift smil, når arbejdsgiveren får besked.
En ny opgørelse blandt HK's medlemmer viser, at der i 2009 er blevet næsten dobbelt så mange gravide og forældre på barselsorlov sammenlignet med 2008. I 2008 var der 38 sager, mens der sidste år blev indledt hele 65 retssager. Hos FOA oplever man samme tendens.
»Selv fædre, der tager barsel, bliver fyret.
Det ser ud til, at det er ordet barsel, der trigger fyringen. Det giver straks en masse bekymringer hos nogle arbejdsgivere«, forklarer Jeanette Hahnemann, der er juridisk konsulent i HK Danmark.
Fravær på grund af børns sygdom, børns lægebesøg, tvungne lukkedage i daginstitutionerne og manglende fleksibilitet ved overarbejde får arbejdsgiveren til at se rødt.
»På grund af den generelle afmatning i samfundet må jeg fyre dig«, lyder forklaringen ofte. Men når HK kigger efter i regnskaberne, er der ingen tegn på krise, forklarer Jeanette Hahnemann.
»Efter flere retssager, troede jeg, at vi var kommet så langt, at man ikke bare fyrede de gravide. Men det er vi åbenbart ikke«. Det er uanstændigt, siger Mette Kindberg, næstformand i HK: »Det er ulovligt at fyre medarbejdere, fordi de ønsker at få børn. Men det sker altså gang på gang - og endda i stigende grad«. I forbundet FOA kan man godt genkende tendensen: »Vi har haft betydeligt flere sager om fyringer af gravide. Der dukker cirka tre nye sager op hver uge, og der er tale om en klar stigning i forhold til for både to, fire og seks år siden«, siger jurist Christina Skjold.
FOA har ikke en præcis og central opgørelse over antallet, fordi en række sager løses lokalt. Men FOA's jurister melder samstemmende om flere sager - cirka en fordobling fra 2008 til 2009 - ligesom hos HK. Ud over de 65 retssager har HK også et stort antal sager, som afgøres ved forlig mellem lokalafdelingerne og arbejdsgiverne.
Blev mobbet ud af arbejdspladsen
Både HK og FOA vurderer, at gravide i dag kender deres rettigheder bedre, og at det er med til at give endnu flere sager.
' Mette' er en af de kvinder, der oplevede, hvordan arbejdsgiveren fra den ene dag til den anden skiftede karakter, efter hun fortalte den glædelig nyhed. Hendes sag er på vej i byretten, efter hun gik til fagforeningen, og hun ønsker derfor kun at udtale sig anonymt.
»Pludselig begyndte der er at være en dårlig stemning omkring mig. Jeg opfattede det, som omat de bare ville losse mig ud. De talte ikke til mig og meddelte mig ikke noget. Der blev holdt møder, som jeg ikke blev inviteret til, selvom jeg før i tiden deltog«, fortæller Mette.
Mette blev ikke fyret, men arbejdsgiverens chikane tog til: »Da de fandt ud af, at jeg ikke ville sige op, tilbød de mig en ny stilling på en anden afdeling med fem timers transport fra mit hjem. Det sagde jeg nej. I stedet tilbød de et job med to timers transport hjemmefra«. Begge job var på et lavere niveau end den mellemlederstilling, hun havde før.
»Jeg blev chikaneret og mobbet ud af arbejdspladsen. Det var ikke en decideret fyring. Hvis de bare havde sagt det direkte til mig. Men i stedet mobbede de mig ud«. To uge før barslen, fik Mette voldsomme mavesmerter og blev sygemeldt.
»Jeg har brugt så meget energi på den her sag. Det er utroligt, at de vælger at mobbe mig ud og presse mig til at sige op.
Jeg kunne godt lide mit job«. Mette endte med at sige op. Nu kræver hendes fagforening 18 måneders løn i erstatning.
Minister: Reglerne virker
I andre sager oplever HK, at arbejdsgiveren fyrer en gravid, ansætter en anden person i en anden afdeling - og pludselig har den nye overtaget den gravides opgaver.
»Vi vinder de fleste af sagerne, og medlemmerne får typisk minimum 6 måneders løn, og nogle får helt op til 12 måneders løn«. HK er dog utilfreds med, at nogle arbejdsgivere kan slippe for at betale fuld løn i opsigelsesperioden under hele barselsperioden.
»Her skal loven laves om. Det kan ikke være rigtigt, at arbejdsgiveren kan spekulere i at slippe så billigt som muligt. Desuden er det jo ulovligt at fyre medarbejdere på grund af barselsorloven lige meget, hvornår det sker«, siger Mette Kindberg.
Beskæftigelses-og ligestillingsminister Inger Støjberg ( V) vil ikke ændre loven: »Jeg synes, de regler, vi har nu, er klare og virker efter hensigten. Hvis vi kigger på godtgørelserne, får de gravide cirka 9måneders løn efter en uberettiget fyring«. Men det er jo ikke alle sager, der opdages, og nogle arbejdsgivere kan stadig slippe? »Jeg er ikke indstillet på at ændre reglerne.
Jeg er glad for, at de virker«. Enhedslisten og Socialdemokraterne vil gå videre med HK's forslag om at få ændre loven, så arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn i opsigelsesperioden.
»Det er et kæmpe tilbageskridt for ligestillingen, at vi ser disse fyringer«, siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.
Mettes rigtige navn er redaktionen bekendt.
Hun optræder anonymt af hensyn til den kommende retssag.
Politiken | 20.01.2010 | 1. sektion | Side 11 | 746 ord | artikel-id: e1d9a553
Unge på arbejde sætter livet på spil
Flere unge kommer til skade på jobbet. De sættes til alle skodopgaverne og brokker sig ikke, viser ny rapport.
Af JENS PETER HOUE
Max var i lære som elektriker, da han så ulykken.
To lærlinge i firmaet skulle montere kabler. Den ene holdt det afisolerede kabel i hånden. Den anden var uopmærksom og tændte for strømmen.
»Han stod med det kabel i et halvt minut, før hans kollega opdagede det og kom hen og sparkede det væk. Han var helt ristet. Hele hans hånd var helt ristet.
Han lå i lang tid inde på hospitalet«, fortæller Max i en ny undersøgelse om unges arbejdsforhold.
Max og hans venner er langtfra de eneste, som kommer til skade på jobbet. På få år er antallet af arbejdsulykker blandt unge under 24 år eksploderet.
I 2003 kom 4.934 unge mellem 18 og 24 år til skade på deres arbejdsplads. I 2008 var det tal steget med næsten en tredjedel til 6.454 personer, viser tal fra Arbejdstilsynet.
Hver tredje arbejdsulykke fandt sted det første år, de unge var ansat.
Det er især unge i fritidsjob og lærlinge i praktik, der er hårdt ramt, viser en ny undersøgelse om unges forhold til arbejdsmiljø og risikoadfærd i arbejdet.
»De unge fortæller, at de ofte bliver sat til skodopgaverne: ' Kravl lige op på det stillads'. Samtidig vil de unge gerne bevise, at de er gode nok. De er bange for at blive frosset ude eller fyret, og derfor tager de store chancer«, forklarer forskeren bag undersøgelsen, Mette Lykke Nielsen, ph. d. ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.
En vigtig forklaring på de mange ulykker er højkonjunkturen, der frem til 2008 sendte mange uerfarne unge ud på et rødglødende og travlt arbejdsmarked, hvor arbejdstempoet var skruet helt i vejret.
Men det er ikke hele forklaringen. En farlig arbejdskultur er ofte problemet, forklarer forskeren.
»De unge fortæller, at det er bundlinjen, der tæller. De skal arbejde hurtigt, for der står ofte andre og venter på, at de er færdige. De oplever, at chefen sætter pris på tidsbesparelse og effektivitet, og derfor løber de en risiko for at få anerkendelse fra deres overordnede«, siger Mette Lykke Nielsen.
»Tid koster penge«
Den nye rapport kortlægger unges arbejdsforhold i forskellige brancher, og der tegner sig et klart mønster: Blandt kokkelærlinge, elektrikerelever, smedelærlinge, Sosu-hjælper-elever samt unge ansat i detailhandlen går den samme forklaring igen: Vi har travlt og skal løbe enormt stærkt.
De unge befinder sig samtidig i en udsat position, hvor de har meget på spil. De har ingen erfaring og har endelig fået en eftertragtet praktikplads, de ikke vil miste.
Eller de har et fritidsjob, hvor de er nederst i hierarkiet. De er alle bange for at blive fyret eller miste deres praktikplads.
Derfor sættes de ofte til de farlige arbejdsopgaver.
Karsten blev bedt om at flytte nogle kabler: »Klokken var 7 om morgenen, og det pisseregnede. Det var pisseglat. Jeg skulle sørge for at komme op på den container, hvor kablet var. Så skulle jeg ud og kravle på stilladset. Det var rimelig glat. Og jeg er jo ikke spændt fast eller noget. Og det var oppe i 4 meters højde. Og der var ikke noget rundt om mig, så jeg kunne bare være skvattet ned«. »Det er typisk, at det er yngstelærlingen, der bliver udsat for skodjobbene.
Man bliver udsat for rimelig mange ting, som ikke er særlig rare, skodjob, som man ikke gider. Jeg havde ikke lyst til at stå på den container, mens det pisseregnede, og det var skide glat«, forklarer Karsten i rapporten.
Den slags eksempler er der masser af, forklarer Mette Lykke Nielsen: »Selv om de unge er under uddannelse, bliver de ofte brugt som faglærte. De sættes ofte til komplicerede opgaver, som de ikke er klar til. Det betyder, at de oftere kommer til skade«. Elektrikereleven Ali forklarer i rapporten, at »tid koster penge«. »Vi havde ikke laustasken med. Så vi gjorde det bare med en asbesttang. Så gled asbesttangen lige over i en anden fase og sprængte lige to faser, der skete et kæmpe knald. Vi kunne have været døde.
Men vores dage var ikke talte endnu«. Arbejdsmiljørådet besluttede i 2003 at prioritere indsatsen for børn og unges arbejdsmiljø, og det er der alvorligt brug for, mener Mette Lykke Nielsen.
»Der bliver ikke talt nok med de unge om arbejdsmiljø. De vil gerne, men arbejdsgiveren må tage et ansvar og lade være med at presse de unge for hårdt«, siger hun.
Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning vurderer, at mellem 70 og 80 procent af de unge, der kommer til skade på arbejdet, ikke får indrapporteret ulykken.
Politiken | 17.01.2010 | 1. sektion | Side 10 | 902 ord | artikel-id: e1d8c343
Du kan få kæmpebøde for at købe sort rengøring
Mange danskere køber sort rengøring. 9 ud af 10 private betaler sort, siger branchen selv. Men har din rengøringshjælp ikke opholdstilladelse, kan du få 20.000 kroner i bøde per måned.
Af JENS PETER HOUE
Når danskerne køber sig til rengøring i hjemmet, betaler de i stigende grad en sort rengøringshjælp for arbejdet. Sort rengøring er nemlig langt billigere, og det lokker fortravlede børnefamilier, par og singler, der vil spare penge, til at bryde loven.
Det viser de seneste tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2001 udgjorde antallet af sorte rengøringstimer to procent af den samlede mængde sort arbejde.
I 2005 var andelen knap fem procent.
Men omfanget af sort rengøringsarbejde er formentlig langt større.
I dag vurderer rengøringsbranchens arbejdsgivere, at hele ni ud af ti private vælger sort rengøringshjælp.
»Rengøringsfirmaer, der følger reglerne og betaler skat, kan simpelthen ikke konkurrere med de sorte timelønninger.
Jeg vurderer, at ni ud af ti private hjem, der får rengøringshjælp, betaler lønnen sort«, siger Jan Stiiskjær, der er chefkonsulent i Servicebranchens Arbejdsgiverforening ( SBA).
Samme vurdering kommer fra landsformanden for Rengøringsselskabernes Branche-og Arbejdsgiverforening, Per Vesterholm, der selv ejer et rengøringsfirma.
Tal fra 2005 viser, at cirka 15-20 procent af danskerne arbejder sort. En del supplerer indkomsten med lidt ekstra sort rengøringsarbejde.
Hvis man omregner det sorte arbejdes værdi til ' hvide lønkroner', ville det koste 2,4 milliarder kroner at få udført arbejdet.
»Danskerne har dog kun brugt under en milliard kroner på at få sort rengøring, da den sorte timepris er langt lavere end den hvide«, forklarer forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Claus Larsen.
Mange privatpersoner betaler mellem 50 og 100 kroner i timen for sort rengøring.
Vil man hyre et lovligt rengørings-firma, er timelønnen mindst 250 kroner i timen.
Illegale arbejdere koster dig dyrt
Sort arbejde blandt personer uden opholdstilladelse og unge under 18 år indgår ikke i Rockwool Fondens undersøgelse.
Men denne gruppe udfører ofte sort rengøringsarbejde, og dermed vokser tallet yderligere, forklarer Claus Larsen.
Hvis du bruger sort arbejdskraft, kan du straffes med bøde eller fængsel i op til halvandet år. Bøden vil være på 25 procent af den skat, som ikke er betalt.
Hvis du samtidig har haft en person uden opholdstilladelse til at gøre rent eller arbejde for dig, kan regningen nemt blive endnu større. Også selv om du ikke ved, at personen arbejder illegalt i landet.
I udlændingeloven er bøden sat til 20.000 kroner for hver eneste måned, du har illegal arbejdskraft ansat.
I en principiel og vidtgående retssag dømte Højesteret sidste år en familie i Holte til at betale 40.000 kroner i bøde for seks måneders rengøringshjælp udført af en filippinsk pige uden opholdstilladelse.
Anklageren har hele vejen krævet, at bøden burde være 120.000 kroner.
I Højesteret argumenterede rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen for, at der ikke var formildende omstændigheder i sagen.
Moderen i familien sagde, at hun ikke vidste, at kvinden opholdt sig illegalt i landet. Men den forklaring godkendte Højesteret ikke. Moderen fra Holte blev først dømt i byretten i Lyngby, men sagen blev anket hele vejen til Højesteret for at få fastsat bødens størrelse. Det var nemlig første gang, en privatperson blev dømt for at ansætte en udlænding uden opholdstilladelse.
Bøden steg fra 30.000 kroner i byretten til 60.000 kroner i landsretten, men endte altså med at blive 40.000 kroner i Højesteret.
Sagen mod kvinden fra Holte har fungeret som prøvesag for ti andre sager mod forskellige nordsjællandske familier, som også har haft den samme filippinske pige og en anden filippiner ansat til at gøre rent. Alle ti familier nægter sig skyldige.
Så nu spreder frygten sig i Nordsjælland, hvor det er særdeles populært med både au pair-piger og sort rengøringshjælp.
Au pairs får kost, logi og 2.900 kroner om måneden for en 30-timers arbejdsuge.
Men mange au pair-piger arbejder sort ved siden af, oplyser migrationsforsker ved Aalborg Universitet, Helle Stenum. Nogle af pigerne bliver i Danmark, selvom deres opholdstilladelse er udløbet. Og dermed ender en del danskere med at have illegal og sort rengøringshjælp.
Den dømte kvinde fra Holte forklarede i retten, at hun blev introduceret til den fi-lippinske kvinde som afløser for sin faste rengøringshjælp, men at hun aldrig havde undersøgt, om filippineren rent faktisk havde opholdstilladelse i Danmark.
Hun mente, at det ville blive opfattet som racistisk, hvis hun spurgte til kvindens opholdstilladelse.
Baggrunden for opblomstringen af sort rengøringsarbejde i Danmark er afskaffelsen af hjemmeserviceordningen, der gav tilskud til privat rengøringshjælp i hjemmet. I dag er det kun pensionister over 65 år, der kan få finansieret 40 procent af udgifterne til rengøringshjælpen.
Dermed er pensionisterne stort set de eneste private, der følger reglerne, vurderer rengøringsbranchen.
De fleste lovlydige rengøringsfirmaer har i dag opgivet at komme ind i de private hjem og gøre rent.
»Efter at hjemmeserviceordningen blev afskaffet, har det været umuligt for os at komme ind på det marked. Vores timeløn på 250-400 kroner kan slet ikke matche den, der findes på det sorte marked«, siger Per Vesterholm til bolia. dk.
Han har ingen private familier som kunder: »Det er på ingen måde et attraktivt marked for professionelle, og for kunden er der stort set ingen risiko for, at snyderiet vil blive opdaget. Skulle der gå et glas eller en vase, ordnes tabet mellem de to parter indbydes, for ingen har interesse i andet.
Der er altså ingen risiko ved at vælge den sorte rengøring i huset - medmindre naboen melder en«. Rockwool Fondens Forskningsenhed fremlægger snart en ny undersøgelse, der kortlægger det sorte arbejde i Danmark.
Politiken | 11.12.2009 | 1. sektion | Side 15 | 817 ord | artikel-id: e1cdde73
Politiken | 11.12.2009 | 1. sektion | Side 15 | 817 ord | artikel-id: e1cdde73
Ingen erstatning for ulykke i rygepause
En ryger har fået afslag på erstatning, fordi arbejdsulykken skete i en ' privat' rygepause. Ansattes retssikkerhed er truet, mener 3F.
Af JENS PETER HOUE
En cigaretrygende kvinde har fået afslag på erstatning efter en arbejdsulykke, der skete i en rygepause.
Så nu skal rygerne fremover være forsigtige: Har din chef besluttet, at rygning i arbejdstiden eller på arbejdspladsen er forbudt, skal du virkelig passe på, hvis du alligevel beslutter at ryge en cigaret.
For er ulykken ude, og du for eksempel falder og brækker den ene albue, så gives der ingen erstatning.
Det fastslår Ankestyrelsen i en ny principiel afgørelse, der får betydning for alle rygere.
»Det er afgørende for os, at arbejdsgiveren har klare regler, der fastslår, at rygning er et privat ærinde. Det hører ikke til på arbejdspladsen. Man skal flekse ud, og man må ikke være på arbejdspladsens område«, forklarer afdelingschef i Ankestyrelsen Merete Pantmann.
Sagen drejer sig om en kvinde, der i frokostpausen var på vej ned i gården for at ryge. Hun gled på vej ned ad trappen og brækkede den ene albue. Ifølge arbejdsgivers personalehåndbog måtte der ikke ryges i lokalerne på arbejdspladsen eller ved indgangen til arbejdspladsen. Der måtte ikke ryges i arbejdstiden, og hvis der skulle ryges, skulle der flekses ud.
Men kvinden havde ikke flekset ud før rygepausen, da det ikke var muligt at gøre på det tidspunkt.
Arbejdsgiveren og hans forsikringsselskab anser rygepausen for »et privat ærinde«. Det samme mener Ankestyrelsen: Ulykken foregik ikke i arbejdstiden - ergo var det ingen arbejdsulykke.
Fagforbundet 3F er meget overrasket over afgørelsen: »For os er det pludselig blevet meget uigennemskueligt, hvad en arbejdsgiver muligvis kan kalde privat ærinde«, siger Ida Bang, som er socialrådgiver i 3F's juridiske sekretariat og ekspert i arbejdsskadesikringsområdet.
»Jeg synes, det er dybt problematisk, at arbejdsgiveren har indført regler, der gør de ansatte retsløse og forhindrer dem i at få erstatning ved en arbejdsulykke.
Og det er trist, at forsikringsselskaberne udnytter reglerne for at slippe for at betale erstatning, og at Ankestyrelsen giver efter for deres pres«. Hvis sagen drejede sig om et medlem af 3F, ville Ida Bang tage sagen videre til domstolene. Advokat Søren Kjær Jensen er enig: »Afgørelsen er tvivlsom, for ulykken sker på arbejdspladsens område, før rygepausen er gået i gang«, siger han.
Arbejdsskadestyrelsen mente i første omgang, at kvinden skal have erstatning for arbejdsulykken. Men Ankestyrelsen var uenig. Merete Pantmann fra styrelsen forklarer, at »hvis man bare går i kantinen eller på toilettet, så er man stadig omfattet af loven og vil få erstatning ved en arbejdsulykke.
Men hvis man laver noget, som arbejdsgiveren har sagt, at han ikke vil have, så er det ikke en arbejdsskade, hvis du kommer til skade«, siger hun.
Men kvinden kunne ikke flekse ud, og hun faldt i en opgang på arbejdspladsen? »Men hun var i gang med at forlade arbejdspladsen og sin kontorplads. Derfor er det ikke arbejdspladsens ansvar«, svarer Merete Pantmann.
Imandags faldt der dom i en lignende sag, hvor en arkitekt faldt ned ad en trappe på vej til et byggemøde for sin arbejdsgiver.
Både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen afviste, at der skulle betales erstatning. Men da hendes fagforening tog sagen videre til landsretten, blev afgørelsen omstødt: Hvis du arbejder hjemme og kommer til skade, er du også berettiget til arbejdsskadeerstatning, fastslår landsretten.
3F mener, at sagen om den rygende kvinde er meget principiel. Den viser, at mennesker, der ikke har kræfter og penge nok til en advokat, eller ikke har en fagforening i ryggen, der kan betale for en advokat, står meget dårligt ved en arbejdsulykke: »Hele sagen viser, hvor aggressive forsikringsselskaberne er for tiden. De anker alle sager og forsøger at finde smutveje, så de undgår at betale erstatning. Og nu prøver de altså også at sætte loven ud af kraft. Nu kan ingen rygere være sikre på at få erstatning«, siger Ida Bang.
»Det her er en meget principiel afgørelse, der har betydning for alle med en cigaretpakke i lommen. Efter en arbejdsulykke vil arbejdsgiveren jo kunne sige: Hov, du er på vej ud for at ryge. Så kan du ikke få erstatning«.
Ida Bang understreger, at ulykken sker på arbejdsgiverens område, inden kvinden er begyndt at ryge. Hun er kun på vej ned ad trappen, men falder så. Når ulykken sker i arbejdstiden på arbejdsgiverens område, er ulykken hans ansvar: »Afgørelsen skaber store problemer for din retssikkerhed, hvis blot du har en pakke smøger i lommen. Nu kan arbejdsgiveren og forsikringsselskabet sige: Du var på vej ud at ryge. Ingen erstatning til dig. Pludselig er man retsløs«.
Fakta: ARBEJDSULYKKER
Arbejdsskadestyrelsen afgør, om en skade er omfattet af arbejdsskadeloven og afgør eventuel erstatning. Hvis en af sagens parter er utilfredse, kan sagen ankes til Ankestyrelsen. Hvis der stadig er utilfredshed med afgørelsen, kan sagen tages videre til en domstol. Men det kræver kostbar advokatbistand, som ofte betales af den ulykkesramtes fagforbund. Der kan gives fri proces.
Politiken | 05.11.2009 | 1. sektion | Side 15 | 585 ord | artikel-id: e1c0b063
Politiken | 05.11.2009 | 1. sektion | Side 15 | 585 ord | artikel-id: e1c0b063
SAS stjal to ugers orlov fra nybagte mødre
Siden 1995 har SAS trukket den tid fra barselsorloven, som de kvindelige ansatte gik over tid. Det er forbudt, fastslår principiel dom.
Af JENS PETER HOUE
Anne Mette Kraack Bøgedal troede ikke sine egne øjne, da hun fik regnet tallene igennem. Først nu forstod den nybagte mor, hvad hendes arbejdsgiver, SAS, havde skrevet i et meget uforståeligt brev.
Fordi hun havde født to uger senere end den forventede fødselsdato, terminen, ville SAS trække de to uger fra barselsorloven.
»Jeg fandt kun ud af det, fordi jeg sad og regnede ud, hvor meget barsel min mand og jeg skulle fordele imellem os. Men der var for få uger. SAS havde uden min viden fratrukket de to uger, jeg var gået over terminen«, siger den 41-årige kvinde, der var ansat som serviceagent i flyselskabets check-in i Kastrup Lufthavn.
»Det rammer min retfærdighedssans.
Jeg synes, det er lusket, at SAS tager to uger uden at forklare det ordentligt. Vi kvinder straffes hårdt nok i forvejen. Halve feriedagpenge, mindre pension og mangel på institutionspladser presser os hårdt«. Men Anne Mette Kraack Bøgedal er langtfra den eneste kvindelige SAS-ansatte, som har fået hugget tid af barselsorloven.
SAS har haft samme praksis i 15 år - fra omkring 1995. Men det er slut nu, fastslår en ny faglig voldgift afsagt af højesteretsdommer Børge Dahl.
Dommen vil få principiel betydning for alle arbejdsgivere, der forsøger på det samme, vurderer faglig sekretær i HK Service Hovedstaden Ilse Hansen.
Grov kønsdiskrimination
»Dommen vil skabe præcedens. Men vi kender endnu ikke til andre eksempler end hos SAS. Det her er jo under alt kritik«, siger hun.
SAS' fremgangsmåde har samtidig været kønsdiskriminerende. En mand ansat i SAS skal ikke meddele, hvornår hans partner skal føde. Dermed bliver hans forældreorlov ikke beskåret, hvis hans partner føder senere end forventet.
»Det er grov kønsdiskrimination. SAS' håndtering af de her regler kan have ramt alle kvindelige ansatte, der har født. Vi fandt først ud af det nu, fordi vores medlem selv opdagede det. SAS har virkelig gået stille med det her og skrevet om det på en meget indviklet måde i brevene til de nybagte mødre«, siger Ilse Hansen.
Efter at sagen er blevet rejst, har tillidsrepræsentanten for HK/Privats medlemmer i SAS fået henvendelser fra andre personalegrupper i flyselskabet.
»De fortæller, at de har oplevet det samme som vores medlem. SAS mener, at de kun skal betale fuld løn under barsel, fra den dato lægerne har gættet på, at kvinden vil føde. Men heldigvis fik vi medhold, og SAS tabte«, siger tillidsrepræsentant Mai-Britt Hoff Kjeldsen.
»Det ville være meget urimeligt at straffe kvinder økonomisk for at gå over tiden.
Det har de jo ikke selv nogen indflydelse på«. Anne Mette Kraack Bøgedal er ikke længere ansat i SAS. Hun er nu projektleder, men er igen på barsel. Terminen er sat til nu på mandag, og denne gang er der ikke problemer med arbejdsgiveren.
»Jeg er den type, der læser overenskomsten og kender mine rettigheder.
Men det er ikke alle, der gør det. Derfor er det godt, at jeg vandt den her sag, så andre kvinder ikke bliver snydt for barsel«, siger den vordende mor.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SAS.
Fakta: BARSELSORLOV
En ansat har normalt ret til barselsorlov med fuld løn i tre etaper, hvis der er overenskomst: Først en graviditetsorlov på 4 uger, der begynder 4 uger inden den forventede fødsel, derefter barselsorlov i 14 uger efter fødslen og til sidst forældreorlov i 10 uger.
SAS mente, at alle ugerne skulle tælles sammen, og den tid, kvinden gik over den forventede fødselsdato, skulle fratrækkes forældreorloven. Men det er forbudt, fastslår en faglig voldgift.
